Maleriets anatomi

Af Torben Thuesen, født 1960
Kunsthistoriker, tidligere museumsdirektør på Herning Kunstmuseum og kunstfaglig leder hos Ellekilde Auktionshus, København. Egen konsulentvirksomhed fra 2001

Regnskyer vandrer hen over himlen og efterlader et tæppe af regn under sig på deres færd ud over det grågrønne hav. Regnskyerne efterlader en regnbue i horisonten og dråber af regn på hybenrosernes karminrøde kronblade. Jeg sidder og taler med kunstneren Elin Neumann om hendes malerier, som siden 1995 har taget sit udgangspunkt i landskabet og naturen. En titel som ”Hændelser ved vand” kunne godt være en fællesnævner for hendes malerier efter 1995, hvor hun besluttede at flytte fra Århus til Dyngby Strand, men som hun siger:
– så var der også andre malerier der trængte sig på, netop i denne periode.

Landskabet og naturen
På mit spørgsmål om hendes værker er landskabsmalerier, svarer hun både ja og nej. Naturen og landskabet er udgangspunktet for mine malerier, siger Elin Neumann, men frem for at genskabe et set landskab, på lærredet, forsøger jeg at genskabe eller udtrykke dets essens. Med essens, mener Elin ikke specifikt landskabets og naturens væsen, men hovedsaglig de formelle udtryksformer og udfordringer landskabet og naturen giver. Eksempelvis i hendes valg af farve, hvor hun arbejder med jordfarver i flere tynde transparente lag, der giver billederne det karakteristiske rå, men samtidig æstetiske udseende.
Denne metode kræver konstant og tilbagevendende arbejde og opmærksomhed igennem lang tid. Maling er påført lærredet og skrabet af indtil der, gennem denne gentagende maleproces, opstår en form for tidsbillede, historie og egen identitet i billedet. Elin fortæller: Det er en maleproces, som er opstået naturligt over længere tid, hvor lærredet til sidst får samme overflade, som eksempelvis væggene i Pompeji - udsat, for regn, vind, sol - og tid.

Stedet
Med referencer til Pompeji, kan man fornemme at rejserne betyder meget, som forbilleder og forlæg til Elin Neumann´s malerier. Selv siger hun, at udover rejserne, har andre kunstneres værker også været af betydning for hende, men det er især stedet omkring strandengene syd for Århus, der katalyserer billederne.
Fra Elin´s strandhus kan hun følge havets og himlens forandringer. Elin Neumann siger: Hvert sekund bringer nye farver og bevægelser og er en evig og tidløs kilde til inspiration og arbejde. Det tidløse har altid fascineret mig, såsom udsigten fra strandhuset over mod øerne Tunø og Samsø, der anes i disen.
Stranden, engens og mosens farver, de flade marker, lange kig ned langs kysten, gamle bygninger, fragmenter af huse, øerne i det fjerne er, som Elin siger: et tidsbillede af stedet her. De håndgribelige ting - fossiler, skaller, sand og sten giver mindelser om fjerne forekomster, og det uendelige i tiden.

Inspirationen og det formelle
Ud over strandhuset og rejserne nævner Elin, i vores samtale, kunstnere Joseph Mallord William Turner (1775-1851), John Constable (1776-1837), Mark Rothko (1903-1973) og Per Kirkeby (1938-) som inspirationskilder.

Som forklaringsmodel kan den måde, hvorpå Per Kirkeby arbejder, være en indgangsvinkel til forståelse af Elin Neumanns malerier. Først bliver lærredet malet over, fuldstændig dækket af farve, herefter arbejder han ud fra forskellige forelæg, ofte motiver fra naturen, måske taget fra hans tid som geolog. Men han bortmaler ligheden, og tilbage er en slags erindring, hvor naturens rumlighed og strukturer står tilbage som rester efter maleprocessen.

Per Kirkebys tilgang til maleriet kan siges at være ”akademisk” på den måde, hvormed han tilnærmer sig materien eller maleriet. Det samme kan man sige om Elin Neumann´s værker. Hun siger: Mine malerier er ikke spirituelle, jeg maler ikke følelser, men håndgribelige ting, filtreret gennem den kreative proces, der foregår ved lærredet. Beskæftigelsen med de formelle ting omkring maleriet og den kreative proces, som Elin Neumann foretager, kan siges at være en form for søgen ind i de formelle processer i maleriet, eller med et andet ordvalg: maleriets anatomi. Da Turner i 1815 fik til opgave at male det heroiske slag ved Waterloo, hvor englænderne, sammen med tyskerne slog Napoleon´s hær, valgte Turner en noget utraditionel løsning.

I stedet for at male et billede, der holdte sig indenfor genrén, hvor heltegerninger blandt menig soldat og generaler - tilpasset tidens moralske idealer - hyldede de sejrende feltherre og lande, valgte Turner derimod at male en nedtrampet, blodig, regnvåd og mudret kampplads, hvor grædende enker og ligrøvere søgte efter de sidste rester af liv og ære. Turner valgte at male den historiske virkelighed, men indarbejdede stemningen ved hjælp af farveholdningen og overfladebehandlingen.

I Elin Neumann´s malerier er der, som i Turner´s, samme sandhedssøgende essens. Begge søger ind i motivets og maleriets formelle virkemidler, det taktile, overfladebehandlingen og helheds-stemningen. Den ”historiske” dimension har derimod mindre betydning for Elin. Det er de formelle sider, der har hendes interesse.
Med hensyn til udvælgelse og bearbejdningen af motivet har Constable haft større betydning for Elin Neumann, især hans måde at arbejde med mikro- og makroverdenen på samme tid, hvor han ærligt skildrer det overraskende hverdagsagtige. Rothko`s indflydelse ses især i den måde, hvorpå Elin arbejder med forskellige horisonter og opdelinger i kompositionen, et karakteristisk træk i Rothko´s billeder efter 1955. Ud over horisonterne og opdelingerne, som fokus (horisonten) og forsvindingspunkter (fire billedefelter), har Rothko´s arbejde med farvens arketyper, også haft en vis indflydelse på Elin´s farveholdning. I Elin Neumann´s maleri ”Terra I” 2003 går netop de formelle virkemidler inspireret af de førnævnte kunstnere, op i en højere kunstnerisk helhed - en smuk forening af det taktile, det nære og fjerne i motivet og farvefladerne og farveholdningen i udtrykket.

"Terra" 2003 50 x 50 cm .....................Foto: Lars Gundersen

Rejserne
Det har ikke altid været de landskabsinspirerende billeder, der har optaget Elin, som her siger, at :
Stedet her ved havet kaldte naturligvis på andre billeder end i Århus, men det faldt desuden sammen med at jeg kort tid forinden havde lyst til at arbejde med maleriet og farven.

Før hun flyttede til Dyngby Strand arbejdede hun ofte i sorte og hvide farver, afledt af den grafiske proces og teknik, som hun havde arbejdet med på Århus Kunstakademi under Hans Ludvig Larsen. Men også tegningen under Knud Hegnet Larsen, tidligere på Kolding Kunsthåndværkerskole, har, som Elin Neumann understreger, haft stor betydning i forståelse af formen og det stoflige. For som J.W. Goethe siger: ”Lyset er skyggens elsker, formen er deres barn”.

Selv om Elin Neumann før 1992 arbejdede med det grafiske udtryk, fremstod der, ligesom i Rembrandt´s (1606-1669) grafiske værker, nuancer, som minder om farvens egenskaber. Elin fortæller, at arbejdet med maleri og farver, som hun påbegynder i 1990, dengang føltes som en naturlig forlængelse af den undersøgelse hun var i gang med. Motiverne mennesker og byen blev naturligvis anderledes efter hun flyttede til Dyngby Strand og den rejse hun foretog til Nordkap.

Rejsen til Nordkap betød meget for Elin, der med en serie af monotypier:”Rød Erindring” i 1995 arbejdede med overgangsbilleder, som udtryk for den kunstneriske forandring hun var i gang med.
Senere fulgte værker i overvejende sort/hvid –eksempelvis med billedet ”Uden for Byen” 1997, som en markant overgang fra det grafiske til det maleriske udtryk.

"Uden for byen" 1997 ..100 x 100 cm........Foto: Lars Gundersen

Rejserne, ofte af længere varighed, er vigtige. Destinationerne har været mange, men Italien er det foretrukne land. Om rejserne siger Elin Neumann: Der bliver ikke malet meget under rejserne, men mere samlet indtryk og stemningsbilleder, med fotografier, skitser eller blot ens tilstedeværelse. Under ét af disse ophold i Italien, i billedhuggeren Jørgen Haugen Sørensens hus "Villa Simi", som Elin har gæstet flere gange fra 1992 - 2001, opdagede hun, ved at vandre i det historiske landskab i Toscana, det man kunne kalde - stedets væsen.
Malerierne, der blev malet kort tid efter hjemkomsten, danner således en form for arketype for de senere malerier, som eksempelvis ”Riva I” 2003, hvor stedes væsen er flyttet 1000 km nordpå.

"Riva" 2003 (70 x 70 cm) ... ....................Foto: Lars Gundersen

Maleriets væsen
Er Elin Neumann´s malerier så blot akademisk formalisme, eller er der en dybere betydning i hendes værker?
Elin Neumann´s værker er både og, – det er nødvendigt for hende, at have et indgående kendskab til kunstens redskaber og materialer og brugen af disse, for at nå sine kunstneriske mål. Naturligvis giver de aftryk der bliver sat på lærredet og de indtryk hendes malerier efterlader, os som beskuer, indblik og udsyn. Viser dét at være menneske i tid og rum, at være en del af én stor kontinuerlig bevægelse - at finde og sætte sine spor. For som Per Kirkeby siger: ”Alt hvad man maler får man at se”

Himlen over Dyngby Strand har lige åbnet sig og solen er brudt frem efter en større regnbyge, medens vi sidder udenfor Strandhuset og skuer hen over de duftende hybenroser ud over det blågrønne hav mod Samsø, som ligger skinnende i horisonten.

Torben Thuesen